Medlemsinformation Januar 2017 – Akwamus Venner
KURT SOV IND JULEAFTENS MORGEN I SIT HJEM
Juleaftens morgen sov Kurt stille ind i sit hjem i Horsens omgivet af familien.
En stor mand er gået bort og over 20 års arbejde med at forbedre forholdene for mennesker i Ghana er dermed bragt til ende for Kurts vedkommende.
Men vi ønsker at fortsætte det arbejde, som Kurt på så fornem og filantropisk vis har stået for gennem alle årene. På foreningens Facebook gruppe (Friends of Akwamu) er der slået videoer op fra begravelsen med familiens tilladelse.
Disse videoer er også sendt til de respektive folk i Akwamufie, så de har kunnet følge med på afstand i Kurts sidste rejse. Hvis man ikke er på Facebook, så kan disse videoer også ses på YouTube:
Familien til Kurt skrev følgende på Facebook
”Ud over familien stod specielt Ghana hans hjerte nært og han oplevede mere end 20 år som høvding for uddannelse i Akwamufie, hvor arbejde for at give børn og unge gode muligheder for uddannelse fyldt meget. Store dele af dette arbejde foregik gennem foreningen Akwamus Venner, som han var medstifter af i 2008. Hvis man ønsker at ære Kurts minde, kan en af muligheder være et bidrag til Akwamus Venner for at støtte det arbejde, han elskede. Et eventuelt bidrag kan indsættes på Reg. nr. 2500 konto 8973-451-880 (Nordea) med teksten ”til Kurts minde”.
Æret være hans minde – Torben, Henrik og Jonna
KURTS MINDE
I denne forbindelse kan vi se, at en del allerede har valgt at indbetale et beløb ”til Kurts minde” på kontoen, og dette siger vi på bestyrelsens vegne mange tak for.
Til begravelsen deltog også – udover familie og venner – Emmanuel, der er udvekslingsstuderende på Copenhagen Business Academy samt en del andre herboende ghanesere.
FORENINGENS FREMTID
Vi fortsætter som sagt foreningens virke helt i tråd med det, I kender.
I forhold til de blinde og døve børn, der har sponsorer her i Danmark, er vi i kontakt med Samuel Addo Otchere, der er sekretær og koordinator for Akwamu Customary Lands, og i den nærmeste tid vil der blive overført penge til deres videre uddannelse. Mere herom i næste måneds nyhedsbrev.
Vi beder derfor sponsorerne indbetale det kendte beløb, da eleverne medio januar tager på skole igen.
Vi vil I næste foreningsmeddelelse fortælle mere om, hvordan de klarer sig i skolen, samt hvad de er på vej til at uddanne sig til.
FORNYELSE AF MEDLEMSSKAB AKWAMUS VENNER
Ligeledes håber vi, at I vil forny jeres medlemskab, hvis det ikke allerede er sket, ved at indbetale 200 kr. som enkelt medlem og 300 kroner som et familiemedlemsskab på foreningens konto: Reg. nr. 2500 konto 8973-451-880 (Nordea). Husk navn og medlemsnummer!
Vi vil ligeledes opfordre jer til at give et medlemskab af foreningen til en god ven eller en i familien, samt at I vil gå ud og fortæl om os og vort arbejde i Akwamu.
Jo mere vi deler opslag på Facebook og hjemmesiden, jo flere vil høre om os, og jo flere vil forhåbentligt med tiden melde sig ind i foreningen.
Med venlig hilsen og ønsket om et godt og lykkebringende nytår
Karl Peter og Mogens
Sekretær: Karl Peter Samuelsen Holm. Telefon: +45 24668890. E-mail: karlpeter69@hotmail.com
Akwamus Venner