Foreningsmeddelelse for november 2018

Læs foreningsmeddelelsen i pdf Foreningsmeddelse november 2018

Foreningen har dags dato ca.16.000 kr. stående på konti i Nordea, og vi opfordrer venligst alle medlemmer til at forny medlemskabet for 2019. Dette sker ved at overføre penge til denne konto i Nordea:

 

Reg. Nr. 2500 Konto Nr. 8973 451 880

Vi kan se, at enkelte medlemmer allerede har gjort dette, og vi takker selvfølgeligt meget herfor. Pengene går ubeskåret til Akwamu. Husk at anføre navn på indbetalingen. Alle beløb er velkomne, men kontingentet er det samme som altid: 200 kr. for enkelt-medlemmer og 300 kr. for familier og institutioner.

 

Foreningen påtænker at indkøbe flere undervisningsmaterialer til skolen i Akwamufie i den nærmeste tid. De nyligt indkøbte materialer har skabt stor begejstring og glæde, som det også er fremgået af tidligere nyhedsbrev. Næste gang vil der blive indkøbt materialer til bl.a. engelsk og matematikundervisningen. Hvis der er gode forslag til, hvad man også kunne støtte i Akwamufie er disse altid velkomne. Foreningen har også et par projekter, vi arbejder med, men som ikke er helt klar til offentliggørelse endnu, men mere herom i senere nyhedsbreve, når de bliver en realitet.

 

De blinde og de døve
I forhold til de blinde og døve studerende er status følgende:

Den blinde Debrah Stephen har nu afsluttet skolegangen i Akropong, og hun er blevet optaget på Okuapeman Senior High School for at læse General Arts. Manu Philip, den anden blinde studerende, er stadig i skole på Junior High School og har ca. to år tilbage af studiet. De to døve Kwako Owusu og Gyamea Akosua er også i skole, og de har ca. tre år til de afslutter deres uddannelse. De har i deres ferie arbejdet for en frisør i Akwamufie for at dygtiggøre sig.

Akwamufie
På Akwamufie skole har Queen Mother Afrakoma II via nogle studerende fra Maryland USA fået malet hele grundskolen. Akwamufies venner vil også bidrage med noget maling til at få de sidste bygninger og børnehaven malet. Det med til at vedligeholde bygningerne, der generelt i Ghana er noget man godt kan blive bedre til. Klimaet tærer hårdt på bygningerne.

Ellers så går livet sin vante gang i Akwamufie, og der er i år kun to Akwasidae festivaler tilbage. Den ene den 4. november og den sidste, der sandsynligvis bliver en meget stor fest, den 16. december. Akwasidae festivalerne fejres ikke kun i Akwamufie, men over alt hos Ashanti folket. De fastlægges ud fra den traditionelle Akan kalender, hver sjette uge, og er som sådan et kulturelt samlingspunkt inden for Akan-kulturen, hvorunder byen Akwamufie og Akwamu folket også hører.

Odeneho Kwafo Akoto III - Akwamumanhene
På sin facebookprofil har Odeneho meget ærligt fortalt om sin vej til at blive ”konge”. Historien giver et godt indblik i de dilemmaer et traditionsbundet monarki og en traditionsbunden kultur står i midt i en moderne verden, der på alle måder forandres hurtigt.

 

”Jeg er den 29. konge i Akwamu. For tre hundrede år siden styrede vi hele den sydlige del af Ghana. De englænderne beskrev os som 'uhyrer'. Danskerne beskrev os som 'tyve'. I dag har jeg 120 byer under min jurisdiktion. Men jeg ville ikke altid være konge. Jeg vidste fra en ung alder, at det var en mulighed. Jeg er fra den kongelige blodlinje. Men jeg håbede bare, at de ville vælge en anden. Jeg var på college første gang, da de forsøgte at gøre mig til konge. Jeg studerede regnskab. Jeg hørte et rygte om, at kongen var gået bort, og at jeg ville være den næste. Så jeg gik i panik. Jeg googlede 'politisk asyl'. Jeg tog en andens pas. Jeg forsøgte ikke engang at ændre billedet. Jeg havde aldrig forladt Ghana før, men jeg tog en enkelt billet til New York City. Jeg præsenterede mig selv på JFK-tolddisken og sagde: "Du skal hjælpe mig. De forsøger at gøre mig til konge.

 

Efter at jeg blev tildelt asyl, flyttede jeg ind med nogle fætre i Bronx. Som mit første job vaskede jeg op i køkkenet på et plejehjem. Jeg blev betalt $ 297 hver anden uge. Men jeg bemærkede, at de private plejeassistenter blev betalt meget mere, så jeg indskrev mig til nogle klasser og modtog min certificering. Min første opgave var en handikappet ved navn Hector. Jeg endte med at bo hos ham i seks år. Jeg fodrede ham, skiftede hans bleer, hjalp ham med at gå på toilettet - alt. Jeg elskede virkelig ham. Vi gik overalt. Vi kørte til Chicago og Californien. Mine vagter var nattevagter, så nogle gange ville jeg køre ham til klubben, og han ville danse i sin kørestol. Jeg ville stå lige ved siden af ​​ham hele tiden. I løbet af dagen tog jeg undervisning på Lehman College. Jeg var uddannet i sundhedsvæsenet. Efter min eksamen begyndte beskederne fra Akwamu at tage til igen. Familiemedlemmer opfordrede mig til at komme hjem og tage min retmæssige stilling på tronen. Så jeg sagde farvel til Hector og flyttede tilbage til Ghana. Jeg fik job i erhvervslivet indtil den sidste konge døde i 2011. Og denne gang, da de ældste kaldte på mig, var jeg klar.

 

Det er ikke let at være konge. Jeg er nødt til at følge mange af de gamle ritualer. Jeg kan ikke ses offentligt uden en eskorte. Jeg skal altid spise alene. Men magten er ikke, hvad det plejede at være. Vi lever i en anden tid. Vi kæmper ikke længere om et territorium. Vi anmoder ikke om kolonier. Paladset mægler i og regulerer stadig om mindre konflikter, men hovedsagelig er min magt indirekte. Jeg taler for mit folk, når den nationale regering sætter sin dagsorden. Jeg nyder rollen. Jeg vil forbedre livet for alle folk i Akwamu. Jeg vil have, at de har rent vand. Jeg vil have, at de har en god uddannelse. Men mit hovedfokus er udvikling. Jeg vil også have vores kongerige til at blive et turistudflugtsmål. Indtægterne ville forvandle så mange menneskers liv. Vi har så meget at tilbyde på. Vi har en smuk flod. Vi har en fantastisk historie. Og vi har nogle af de ældste artefakter (historiske genstande) i Ghana. I 1680 byggede danskerne et slot, Christiansborg, på vores kyst, og mit folk erobrede det. Det var første gang i historien, at en sort mand ejede et fort. Vi holdt det i flere år. Til sidst gav vi det tilbage -  på en betingelse: De måtte lade os beholde nøglerne til fortet.”

Idet vi håber, at så mange som muligt af jer vil forny jeres medlemskab, ønskes alle et godt efterår.

Med mange venlige hilsner fra

Karl Peter og Mogens